Et af de ældste fund af hovedpude er fra overgangen mellem ældre romersk jernalder og yngre romersk jernalder (130-160 e. Kr.)

Rester af puden blev fundet i en drengegrav fra Toreby, som blev udgravet af Museum Lolland-Falster. Graven var rigt udstyret med gravgods. I hovedenden af kisten var placeret et øse-si-sæt, der var lænet op af kistens side. På grund af metalsaltene var det organisk materiale, som havde været i kontakt med metallet, bevaret. Der var dels rester af tekstil og dels klumper af organisk materiale, sidstnævnte blev sendt til makrofossilanalyse. Klumperne bestod af et utal af små frø fra Dunhammer, mens de bløde svævehår ikke var bevaret (se billede). Sammenholdt med fundet af tekstilerne tyder det derfor på, at de bløde dunhammerfrø med svævehår har været anvendt som fyld i en pude, som har været placeret under drengens hoved.

Et lignende fund  er bl.a. blev gjort i en samtidig kvindegrav fra ”Juellingefundet” ved Vesterborg på Lolland.

Da de gaver som man dengang medgav i graven, var brugsgenstande fra de gravlagtes hverdag, må hovedpuden have været et kendt indslag i hverdagen.