Huldremosekvinden er det første komplette moselig, som indgik i Nationalmuseets samling.
Huldremosekvinden og hendes velbevarede dragt er et enestående fund, som på grund af sin kompleksitet har været anvendte som test-case for mange af de nye naturvidenskabelige analyser der er udviklet til undersøgelse af arkæologiske tekstiler. En af metoderne er proveniensbestemmelse af råmaterialerne i Huldremosekvindens tekstiler, der blev udført vha. en nyudviklet metode baseret på strontiumisotop-analyser.
Fundet
Huldremosekvinden er det mest velklædte moselig, som vi har fra dansk forhistorie. Hun blev stedt til hvile i en tørvemose på Djursland engang i det andet århundrede før Kristi fødsel. Mosens kemiske sammensætning sørgede for at bevare hendes krop og dragt næsten intakt, indtil hun en forårsdag i 1879 blev forstyrret af en landarbejder, som var i færd med at grave tørv. Huldremosekvindens krop var pakket ind i to skindkapper båret ovenpå hinanden, et uldskørt og et uldtørklæde. Yderligere, fandtes en hornkam, et smalt blåt vævet bånd og en lædersnor pakket ind i en blære, som alle var blevet syet ind i en lomme i en af skindkapperne. Disse sjældne organiske materialer er stadig meget velbevarede selv efter mere end 140 år på museum. Skørtet dækkede formodentlig underkroppen, og tørklædet dækkede hovedet og halsen. Naturvidenskabelige farveanalyser af uldtråde prøver af skørtet og tørklædet har vist at man har farvet begge dragtdele med plantefarver (blå, gul og et endnu uidentificeret farvestof, som formentlig har været rødligt).
Strontiumisotopanalyser
I forbindelse med udtagningen af prøver til proveniens analyser fra det ternede uldtørklædet kunne vi afsløre små rester af endnu et stykke tekstil, som ikke tidligere var blevet opdaget. Analyser af disse små rester af tråde viste, at der var tale om et stykke stof i plantefibre. Ved en efterfølgende grundig undersøgelse af kvindes krop blev yderligere aftryk af tekstiler på huden afsløret. Et af aftrykkene blev fundet på moseligets ryg, hvor der stadig fandtes både aftryk og rester af vævede plantefibre.
Strontiumisotop-analyser af et lille stykke uldtråd fra den ternede tørklædet og tre små stykker tråd af plantefibrene fra det nye tekstilfund, gav nye overraskende informationer om betydning og transport af råmaterialet til tekstilerne i forhistorien.
Ulden viste sig at være lokal, dvs. at det er højst sandsynligt at de får som leverede ulden til at fremstille Huldremosekvindens ternede uldtørklædet af græssede i Danmark. Overraskende, viste alle tre strontiumisotop-analyser af trådene af plantefibre, at de planter som tekstilerne var fremstillet af havde vokset i udlandet, muligvis Sverige eller Norge, hvor grundfjeldet er meget ældre end det vi har i Danmark (Bornholm undtaget).
De nye strontiumisotop-analyser har dermed afsløret, at man i før-romerske jernalder havde adgang til varierede råmaterialer til tekstilfremstilling. Huldremosekvindens dragt vidner desuden om at tekstilerne eller råmaterialet til tekstilerne blev transporteret over meget længere afstande end hidtil antaget.
Figur 1. Huldremosekvindens moselig undersøges af Karin M. Frei i Nationalmuseets bevaringsafdeling i Brede. (© KMF)
Figur 2. Ternede uldtørklæde fundet sammen med Huldremosekvinden. Den røde cirkel viser hvor tråden til strontiumisotop proveniens analyser blev udtaget. (© KMF)
Figur 3. Plantefibre tråd som blev fundet af Karin M. Frei. (© KMF)