Øm Kloster Museum har netop åbnet en udstilling, hvor bl.a. en ansigtsrekonstruktion af biskop Peder Elafsen, der døde i 1246, indgår. Hans grav er arkæologisk påvist og kan ses i klosterterrænet.
Ansigtsrekonstruktion tager udgangspunkt i den overensstemmelse, der er mellem ansigtets bløddele og kraniet. Denne overensstemmelse er udtryk for det forløb og den fylde ansigtets muskler har og så tykkelsen af bløddelene, herunder fx underhudens fedtlag, svarende til forskellige områder i ansigtet. Om ligheden med den engang levende person kan det på baggrund af retsmedicinske sager, siges, at ”genkendelsesraten” ca. er på 60-80%. Metoden til ansigtsrekonstruktion bygger derfor dels på kendskab til ansigtsmusklerne og deres forløb og hæftning på kraniet, dels på en lang række anatomiske og retsmedicinske undersøgelser af bløddelstykkelse svarende til bestemte steder på kraniet. Afgørende for et godt resultat af en rekonstruktion er derfor også den rette blanding af denne viden: ved alene at opbygge en ansigt ud fra tabeller om gennemsnitlig bløddelstykkelse fås et meget ”gennemsnitligt” og karakterløst ansigt; ved alene at går ud fra muskler er der omvendt en risiko for et for ”ekstremt” ansigt. En kunstnerisk evne, koblet med videnskabelig data, er en afgørende forudsætning for at opnå et ansigt, der troværdigt afspejler det givne kranie og dermed den engang levende person, samtidig med at man får indtryk af en ”rigtig” person.