En stadig bredere vifte af naturvidenskabelige undersøgelser af arkæologisk materiale har de senere år frembragt vigtige kulturhistoriske resultater, på konferencen vil der blive fokuseret på mulighederne og ikke mindst begrænsningerne i de nye naturvidenskabelige metoder samt de kulturhistoriske perspektiver som de nye resultater åbner. De præsenterede metoder vil sammen med de mere traditionelt anvendt naturvidenskabelige discipliner indenfor arkæologien indgå i en elektronisk manual, der udarbejdes i samarbejde mellem NatArk og Museum Sønderjylland med støtte fra Kulturarvstyrelsen
 
 Program og Abstracts se nedenfor
 

Program
 
Mandag . 22,august
9.00-10.00 – Ankomst, registrering & kaffe
10.00-10.15  Velkomst ved Annine Moltsen (formand for NatArk), Lene Høst Madsen (formand for DAR) og Lennart Madsen (Museum Sønderjylland) samt praktiske bemærkninger
 
ISOTOPER & DNA
(Chairman Niels Lynnerup)
10.15-11.00  Andrew Wilson. Hair, pigments and isotopes­
11.00-11.30  Jan Heinemeier. 14C-datering – Nye materialer, prøvevalg, reservoireffekter og stabile isotoper
11.30-11.50  Erik B. Petersen. Mesolitiske biografier som læst gennem 14C, 13C og 15N analyser
11.50-12.10  Sabine Karg. Strontium isotopic signatures of archaeological plant finds from Denmark
12.10-13.30                      FROKOST
 
ISOTOPER & DNA (fortsat)
13.30-14.00  Karin Margarita Frei. Strontiumisotopanalyser til proveniens/migrations-bestemmelser
14.00-14.30  Marie Kanstrup. Stabile isotoper i menneskeknogler – rekonstruktion af forhistorisk kost og trofisk niveau
14.30-14.50  Luise Ørsted Brandt. DNA-analyse af forhistoriske tekstiler
14.50-15.10                     KAFFEPAUSE
 

METALLURGI

(Chairman Karin Magarita Frei)
15.10-15.30   Arne Jouttijärvi. Jordprøver og hammerskæl, på sporet af smeden.
15.30-15.50   Arne Jouttijärvi. Metalanalyser. Traditioner og sammenhænge
 
ANTROPOLOOGISKE METODER
15.50-16.20 Niels Lynnerup. CT-skanning og 3D visualisering                     
16.20-16.40 Tina Christensen. A Comparison of Transverse Bone Growth in Three Skeletal Samples from Mediaeval Hungary with Varying Socio-Economic Status.
16.40-17.00 Peter Ilsøe. XRF-skanninger belyst med eksempler fra Københavns voldgrav                                                                  
Middag på restaurant Ravelinen kl. 19.00, Torvegade 79 · 1400 København K (for tilmeldte)
 
Tirsdag d. 23. august
UORGANISKE OG ORGANISKE ANALYSER
 (Chairman Jan Heinemeier)
9.00-9.45 Oliver Craig. Organic residue analysis of prehistoric pottery
9.45-10.15 Aoife Daly . Ikke destruktive dendrokronologiske undersøgelser – en succeshistorie
10.15-10.45 Kaare Lund Rasmussen. Sygdom og erhverv belyst ved kviksølvanalyser fra grave
10.45-11.15                      KAFFEPAUSE
 
JORDBUNDSANALYSER, DENDRO, m.m.
(Chairman Anne Birgitte Gotfredsen)
11.15-12.00  Johan Linderholm. Fosfatanalyser kombineret med magnetisk susceptibillitet og andre jorbundskemiske analyser
12.00-12.20  Anna H. Petersén. The rural-urban connection as revealed at Nidarneset, Trondheim, Norway
12.20-12.40 Claus Malmros. Træressourcer i bronzealderen belyst gennem analyser af bygningstømmer og trækul fra Bjerre i Thy.
12.40-14.00                      FROKOST
 
METODER UNDER UDVIKLING
(Chairman Annine Moltsen)
14.00-14.20   Ole Grøn et al.  On the in-situ detection on flint for underwater Stone Age archaeology
14.20-14.40   Ole Stilborg. Nye metoder/nye spørgsmål = nye resultater?
14.40-15.00   Anders C. Christensen. Rehydroxylation - Banebrydende ny metode til datering af keramik og andet brændt ler.
15.00-15.20  Anna K.E. Tjelldén et al.  Metoder til vurdering af in situ bevaringsforhold for våbenofferfundet i Illerup Ådal
15.20-16.15                       KAFFEPAUSE
 
PALYNOLOGI
(Chairman Peter Hambro Mikkelsen)
16.15-17.00  Bent Odgaard. Pollenanalyse: Paradigmeskift og udviklingstendenser
17.00-17.20  Reneé Enevold. Pollenanalyse til funktionsbestemmelse af anlæg
17.20-17.40  Charlie Christensen. Pollenanalyser omkring bronzealderbosættelsen ved Bjerre i Thy, 
 – samt ny erkendelse af en markant klimaændring for 2800 år siden
17.40-18.00  Morten Fischer Mortensen. Hvad øje ikke ser – pollenanalyse i arkæologi
18.00       Afslutning på konference
 

Abstracts
DNA-analyse af forhistoriske tekstiler

Luise Ørsted Brandt, Centre for Textile Research og Centre for GeoGenetics

DNA-analyser af forhistoriske organiske materialer har lovende perspektiver for at supplere arkæologien i spørgsmål om individer, arter og deres indbyrdes slægtskab. Arbejdet med aDNA bliver dog udfordret af materialets ofte nedbudte og forurenede karakter. De små mængder, som aDNA oftest forekommer i, besværliggør analyserne yderligere. Viden om forholdsregler og strategier i felten og laboratoriet er afgørende for at opnå valide resultater.
Analyser af DNA fra forhistoriske tekstiler var indtil for nyligt et ukendt felt, men et pilotstudie udført i samarbejde mellem Centre for Textile Research og Centre for GeoGenetics viste, at DNA kan udvindes af uld fra historiske og forhistoriske tekstiler. Disse resultater gav forhåbninger om at kunne karakterisere den forhistoriske population af får, som indgik i tekstilproduktionen.
Ved hjælp af nye metoder er det intentionen at analysere danske forhistoriske uldtekstiler og fåreknogler for gener, der koder for uldkvalitet. Dette kan hjælpe med at afdække, hvornår en uld, som kunne bruges i tekstilproduktionen, opstod. Ligeledes kan hør fra forhistoriske tekstiler og frø analyseres og knyttes til vilde eller domesticerede racer. Dette kan hjælpe til at belyse, hvornår en specialiseret produktion af danske hørtekstiler kan være begyndt.

 

Rehydroxylation - Banebrydende ny metode til datering af keramik og andet brændt ler.

Anders C. Christensen & Christopher Grønfeldt, Horsens Museum

Rehydroxylation – RHX – er en nyskabende, testet metode til datering af brændt ler (dvs. keramik, teglsten o.a.). RHX er udviklet af et britisk forskerteam under ledelse af Dr. Moira Wilson, University of Manchester. Helt konkret måles det kemisk bundne vand i blot 100mg brændt ler, der genopvarmes og dermed nulstilles, hvorefter et kontrolleret vandoptag måles, og det brændte lers egenalder kan beregnes præcist. Et dansk forskningsprojekt under ledelse af Anders C. Christensen og Christopher Grønfeldt er i sin opstartsfase og forventes at forløbe over de næste tre år. Der er indgået samarbejde med en række danske museer, der ønsker at deltage i den videre udvikling af metoden.
 
Pollenanalyser omkring bronzealderbosættelsen ved Bjerre i Thy – samt ny erkendelse af en markant klimaændring for 2800 år siden.
Charlie Christensen, Nationalmuseet, Danmarks Oldtid/Naturvidenskab
Der er for nylig udført pollenanalyser fra sø, marker og strandvolde omkring bosættelsen i Bjerre Enge. De tre biotoper har opfanget pollen fra arealer af meget forskellig udstrækning, hvilket resulterer i yderst forskellige spektre indenfor samme lokalområde. Dette giver anledning til en diskussion af pollenanalysens repræsentativitet i relation til de arkæologiske resultater. Den lokale og regionale landskabs- og vegetationsudvikling før, under og efter bosættelsen beskrives og dyrkningsstrategien diskuteres.
Der er i Bjerre Enge påvist en stigning i grundvandsspejlet omkr. 800 f. Kr., som bevirker en afgørende indskrænkning i det dyrkbare og beboelige areal. Stigningen er formentlig et resultat af en klimaændring, den såkaldte 2.800-event, der synes at være vidt udbredt i Nordvesteuropa. Der gives adskillige eksempler på kraftige vandstandsstigninger i danske søer og moser på dette tidspunkt, f. eks. i jernalderoffersøerne Hjortspring, Illerup, Ejsbøl og Nydam, mens klimaændringen tilsyneladende ikke registreres markant i danske højmoser.       
 

Er der en sammenhæng mellem sociale status og knoglekvalitet? Et eksempel fra Ungarn. 

Tina Christensen, AntroBone Consult
Projektets formål var at undersøge, hvorvidt social status i barndommen kunne have en effekt på knoglemassen som voksen, dvs. om børn med lavere social status ville have mindre knoglemasse som voksen end børn med højere social status. Materialet for undersøgelsen bestod af 425 individer fra middelalderen (10-13 årh.) fra tre separate gravpladser beliggende indenfor et område på 2 km2 nær byen Zalavár i Ungarn. Tre forskellige knogleområder blev røntgenfotograferet og knogletykkelsen målt med et digitalt software program (PROMIS). De tre områder var: midt på lårbenet, midt på 2. mellemhåndsknogle samt tre forskellige geometriske parametre i lårhalsen. Social status blev bedømt på grundlag af historiske og arkæologiske data, såsom gravpladsens beliggenhed, gravgaver samt gravform. Endelig blev der foretaget registrering af forekomsten af tanddannelsesforstyrrelser såkaldt emalje hypoplasi. Resultaterne for forekomsten af emalje hypoplasi viste at individer fra gravpladsen med højst social status havde signifikant mindre tandforstyrrelser end individerne fra de to andre gravpladser. Modsat havde individerne fra den gravplads, der blev betragtet som de dårligst socialt stillede signifikant mere knoglemasse i lårbenet efter korrektion for knoglelængde. Resultaterne kunne indikere at fysisk aktivitet har større betydning for opbygningen af knoglekvalitet end ernæring.
 
Ikke destruktive dendrokronologiske undersøgelser – en succeshistorie
Aoife Daly, Dendro.dk

Over de sidste par år, er mulighederne for dendrokronologisk analyse uden skade på arkæologisk træ genoptaget, med henblik på undersøgelse af hovedsagelig vikingetids egetræsmateriale, som ofte viser sig at indeholde ret smalle årringe. Projektet, med navnet DendroCT, har haft succes, og en rutine er nu udviklet, således at over 90 egetræsgenstande/konstruktionsdele er blevet undersøgt og dateret, hovedsagelig fund fra Gokstadgraven, en af de berømte norske vikingeskibsgrave.
I dette foredrag vil jeg fortælle om metodeudviklingen, og om nogle af de omfattende resultater undersøgelsen har bragt.
 
Pollenanalyse til funktionsbestemmelse af anlæg
Renée Enevold, Moesgård Museum
Pollenanalysen er traditionsbundet en landskabs- og miljøbeskrivende metode. Men pollenanalysen har vist sig også at være et nyttigt redskab til belysning af de mere specifikke arkæologiske problemstillinger, såfremt at forholdene er gunstige for det. Der vil i foredraget blive trukket et eksempel frem fra Ølstedvej ved Århus, hvor veldefinerede gulvlag fra otte vikingetidsgrubehuse blev analyseret og to af disse blev funktionsbestemt ved hjælp af pollenanalysen. Desuden vil der blive sat fokus på andre typer af anlæg, hvor pollenanalysen har vist sig meget nyttig i tolkningen af de direkte kulturhistoriske aspekter.
 
Strontium isotope analysis for provenance and migration studies
Karin Margarita Frei, CTR
As the important study of human remains is a constantly expanding field comprising a variety of scientific methods as well as triggering the development of new methodologies, it becomes inherently important to know which questions can be answered and what their limits are. This paper aims at focusing on one of these well established methodologies, the strontium isotope tracing system which is applied to migration and mobility investigations in prehistory. Even though this methodology has been used within archaeological studies for the last twenty years, there is still the need to for example establish appropriate baselines. This paper aims at introducing this methodology as well as to provide a few examples from Denmark and finally it presents the latest baseline.
 
A method for mapping of Stone Age sites embedded in sea floor sediments
Ole Grøn, Qun-yan Ren  & Jean-Pierre Hermand, Kultur & Bevaring, DK, Environmental Hydroacoustics lab, Université libre de Bruxelles, BE
The ability to carry out systematic mapping of sediment covered Stone Age sites under water is a central problem for successful maritime cultural heritage management. An acoustic feature related to blades and flakes produced by humans is suggested as a diagnostic feature for acoustic location of such sites. According to theoretical modelling it should be possible to excite and record a recognisable response from such buried sites. Practical experiments with submerged and partly excavated cultural layers are under preparation.

 

14C-datering – Nye materialer, prøvevalg, reservoireffekter og stabile isotoper

Jan Heinemeier, AMS 14C Dating Centre, Department of Physics & Astronomy, Aarhus University.
Inden for 14C datering er der sket udvikling med hensyn til hvilke materialetyper der lader sig datere, og efterhånden opnås erfaringer med både de nye muligheder og de begrænsninger, der følger. Vi vil se på eksempler fra datering af brændte knogler fra kremeringer og dateringer af mørtel.
Den efterhånden aldersstegne ”nye” AMS teknik til 14C-datering af prøver på mindre end 1 mg kulstof tillader meget specifik udvælgelse af f.eks. makrofossiler af planter eller trækul fra bestemte træarter. Der kan opnås en sikker datering af materialet ved passende kemisk forbehandling af prøverne for at fjerne naturlig kontaminering, men det er vigtigt at vide, hvilke arter der har størst chance for at være associeret med den arkæologiske begivenhed, der ønskes dateret – f.eks. anlægget af stolpehuller og brugen af forhistoriske huse. Vi ser på nogle erfaringer fra et KUAS-støttet projekt i et samarbejde mellem Haderslev Museum, Naturvidenskabelig afdeling på Moesgård og AMS Dateringscenteret.
Der er efterhånden samlet et meget omfattende materiale af værdier for sammensætningen af de stabile isotoper af kulstof og kvælstof i knoglekollagen for arkæologiske knogleprøver af husdyr og jagtdyr og de mennesker fra Island og Grønland, der har levet af dem. Vi ser på tolkningen af nordboernes kost på grundlag af isotoperne og på de problemer, der synes at være i forhold til de gængse modeller.
Reservoireffekter for dyr og mennesker, der har haft hel eller delvis marin eller ferskvandskost, er et område, der har givet eksempler på, at ufortolkede 14C-dateringer kan føre til fejlagtige konklusioner med kronologiske fejlplaceringer på flere hundrede år.
Hovedkonklusion: Arbejd tæt sammen med dit dateringslaboratorium, som skal levere tolkede dateringer og ikke bare meningsløse tal.

 

 

Jordprøver og hammerskæl, på sporet af smeden.

Arne Jouttijärvi, Heimdal-archaeometry
Gennem de seneste år har systematisk udtagning af jordprøver fra funktionslag givet nye muligheder for analyse og fortolkning af håndværksaktivitet, primært jernforarbejdning.
Da fordelingen af håndværksaffald i ellers ensartet udseende affalds- eller funktionslag er meget ujævn, er én eller to jordprøver sjældent af stor værdi. Et større antal systematisk udtagne prøver vil derimod ikke blot kunne give oplysninger om hvilken typer håndværk, som har fundet sted, men også om den fysiske indretning af værkstedet. Der kan her være tale om placering af ildsted, ambolt, trækulslager og andre funktioner, samt i nogle tilfælde indikationer af om værkstedet har været forsynet med faste vægge eller blot placeret under et halvtag eller lignende. Desuden vil graden af nedknusning, som f. eks trækul har været udsat for vil, sammen med spredningen af andre typer affald, kunne fortælle om håndværkernes færdsel i rummet.
Kemisk analyse af affald som hammerskæl og slaggekugler vil desuden bidrage med mere detaljeret viden om de processer som fandt sted. Det kan således afgøres hvorvidt der i en smedje rensedes luppejern, og hvorvidt smeden beherskede og udnyttede teknikker som svejsning og opkulning. 

 

Metalanalyser. Traditioner og sammenhænge

Arne Jouttijärvi, Heimdal-archaeometry
Analyser af metalgenstande kan give ny viden om udbredelsen og ændringer i håndværksmæssige traditioner, om kontakter og handelsveje, om sammenhænge mellem genstande og om brugen af metal til at signalere status. For guld, sølv og kobberlegeringer er det ofte den bevidst eller ubevist fremstillede legering, som fortæller om traditioner, kunnen og adgang til råmaterialer; men også overfladebelægninger og brugen af samlingsmetoder som f. eks. lodning og nitning har betydning.
For jerngenstandenes vedkommende er den smedetekniske opbygning af stor betydning. I sig selv har analyserne kun ringe værdi, hvis ikke der laves en fortolkning baseret på databaser over tidligere analyser og undersøgelser.
Større serier analyser af genstande fra f. eks. våbenofferfund og grave fra yngre romertid, har i de senere år givet mulighed for en statistisk behandling og tolkning, som har givet ny indsigt i fremstillingsmetoder og brug af legeringer.
Ved de fleste analysemetoder fås en analyse af overfladen, hvorfor det altid er nødvendigt at sikre sig, at den rent faktisk repræsenterer genstandens sammensætning. Ikke-destruktiv analyse kan virke tiltalende; men man skal være bevidst om at resultatet, på grund af korrosion, kun vil være vejledende. Nøjagtige analyser vil desværre altid kræve et vist indgreb i genstandene.
 

Strontium isotopic signatures of archaeological plant finds from Denmark

Sabine Karg1, Robert Frei2 & Karin Frei2, 1The National Museum of Denmark, Environmental Archaeology & SAXO Institute, Prehistoric Archaeology, University of Copenhagen, 2Institute of Geography and Geology, University of Copenhagen
Preliminary studies of Strontium isotopes in ancient plant remains show that those stable isotopes are still being preserved. Two case studies of exceptional finds from Denmark were tested: Rye grains from a stock found at the famous fortified Viking Age camp Fyrkat (Denmark) had earlier been interpreted by Hans Helbæk as being imported from Eastern Europe (Helbæk 1974). In the lecture we are going to reflect on Helbæks arguments and present the first results of the isotopic tracer analysis.The second example derives from Neolithic grains that were found close to a spring at a site in Northern Zealand (Denmark). Those finds date to the 4th millennium BC. Agricultural activities started very slowly in Scandinavia and weed finds are rarely detected. In most Neolithic sites only single grains are found, and it is often discussed if the first Neolithic corn had only been used as offering goods or in connection with festive activities (Fischer 2002). Strontium isotope analysis might help to interpret the archaeobotanical finds in new ways, and shed light on the provenance cultivated and/or rare plants.
 
Stabile isotoper i menneskeknogler -rekonstruktion af forhistorisk kost og trofisk niveau.
Marie Kanstrup, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
Isotopanalyser af kulstof (13C/12C) og kvælstof (15N/14N) har afstedkommet meget spændende viden om forhistorisk kost og dermed en væsentlig del af kulturhistorien. Med isotopanalyser er det muligt at komme helt tæt på individet, at detektere større kostomlægninger i et individs livsforløb, men også store kostmæssige forskelle mellem individer og markante kronologisk betingede kostomlægninger som f.eks. ved overgangen fra mesolitikum til neolitikum. De seneste tyve års forskningsresultater på baggrund af 13C/12C og 15N/14N målinger vidner om en anerkendt metode, der med fordel kan anvendes til at undersøge menneskeknoglers direkte spor efter det gennemsnitlige kostindtag. Metodens muligheder og de kulturhistoriske perspektiver kommer måske netop derfor ofte til at skygge for at forholde sig kritisk til metoden og erkende de begrænsninger, der for nærværende er forbundet med særligt tolkningen af analyseresultaterne. I forbindelse med kvælstof isotopanalyser er det eksempelvis muligheden for, på baggrund af 15N/14N forholdet, at klassificere individer til en slags relativ placering i fødekæden, der igennem de seneste år har optaget ”isotop-arkæologerne”. Den bagvedliggende kulturhistoriske problemstilling er vægtningen mellem vegetabilsk og animalsk føde. Står vi over for at skulle omformulere ”Det daglige brød” til ”Det daglige kød”? Hvilke antagelser bygger fortolkningerne på og hvilke faktorer har betydning for 15N/14N forholdet?
 

Fosfatanalyser kombineret med magnetisk susceptibillitet og andre jordbundskemiske analyser

Phosphate analysis combined with magnetic susceptibility and other soil chemical analysis
Johan Linderholm, Umeå Universitet
This presentation will deal with some theoretical background issues in relation to sampling, soil formation - taphonomy and analytical possibilities in an archaeological context.
Examples will be given from different Scandinavian prehistoric and geographic situations. Sites from the Mesolithic to Iron Age will be presented where different analytical approaches have been applied. Spatial and chronological aspects on human impact on soils and sediments will also be discussed.
 
CT-skanning og 3D visualisering
Niels Lynnerup, Antropologisk Laboratorium, Københavns Universitet
CT-skanning er en avanceret metode til at se ind i præparater, og til at fremstille 3-dimensionelle, virtuelle afbildninger af emner. Grundlaget for metoden er røntgenstråler. Selve CT-skanningen kan udføres på typisk under en time, men afhængigt af emnet går der nogen tid efterfølgende til den nærmere billedbehandling.
Vi startede med at benytte metoden til især moselig og mumier, men har senere også benyttet medtoden på skeletmateriale udtaget i præparat, samt på en række andre materiale, fx tekstiler, træ, sten og rav.
Præsentationen vil vise eksempler på dette, samt vise, forledes CT-skanning videre kan danne et stærkt grundlag for dokumentation, modelfremstilling og formidling

 

Træressourcer i bronzealderen belyst gennem analyser af bygningstømmer og trækul fra Bjerre i Thy.

Claus Malmros, Nationalmuseets Naturvidenskabelige Undersøgelser
Undersøgelserne af træmaterialet fra bopladsen ved Bjerre fortæller om en udtalt mangel på træ gennem bronzealderen. En hustomt fra 14. århundrede f.Kr. har bevarede rester af 42 stolper. Til 18 stolper er anvendt eg af dårlig kvalitet, til 9 pil og til resten bævreasp, el, birk og elm suppleret med moseeg og drivtømmer af lærk. Analyser af 385 stk. trækul giver et indtryk af en spredt bevoksning i 14. og 9. århundrede f.Kr., hvor krat af eg, havtorn og pil har været fremherskende. Indenfor 5 km fra bopladsen har der eksisteret forskellige plantesamfund. Havtorn har formentlig bevokset skrænterne af Hanstholm- og Hjardemålknuderne, grå klitter og hævede strandvolde - sidste sted sammen med pilebuske, enebær og skovfyr. Omkring Bjerre Sø har stået el, birk, hassel, elm og hyld og ved foden af Hanstholmknuden ask. Den sydvestlige del af ressourceområdet er et kuperet morænelandskab med klitter af flyvesand; her antages at have forekommet egekrat med indslag af hassel, bævreasp, birk, røn og lyng og i fugtige lavninger el og pil. Fra 14. – 9. århundrede ses en markant stigning i udnyttelsen af tynde grene og kviste, bevoksningerne synes at blive mere buskagtig antagelig som følge af et øget græsningstryk, brændehugst og sandflugt. 
 
Hvad øjet ikke ser – pollenanalyse i arkæologi
Morten Fischer Mortensen, Nationalmuseet, Forsknings- og formidlingsafdelingen, Danmarks Oltid/Naturvidenskab
Pollenanalysen er et af de ældste og mest anvendte redskaber, som naturhistorikeren har i sin værktøjskasse. Gennem tiden har pollenanalysen også bidraget til den arkæologiske forskning og er stadig et vigtigt redskab, når fortidens landskabsudvikling, miljø, landbrug mm. skal undersøges.
De seneste årtier har pollenanalysen udviklet sig radikalt på flere områder. Især inden for databehandling og modellering er der sket store fremskridt, hvilket betyder at forandringer i vegetationen nu kan kobles til ændringer i klima eller kulturpåvirkning i en grad, som ikke tidligere er set.
Nye korrektionsfaktorer for pollen, og øget forskning i hvordan pollen spredes, giver et andet og mere nuanceret landskabsbillede end tidligere erkendt.
Et andet område er mikrofossiler af "ikke pollen", typisk svampesporer, parasitæg, alger mm., som ofte optræder talrigt i aflejringer. En lang række af disse mikrofossiler kan nu bestemmes, hvilket åbner op for helt nye muligheder, for at undersøge for eksempel dyrkningsstrategier og dyrehold.
Foredraget vil give eksempler på hvordan de nye muligheder i pollenanalysen bruges i forskellige arkæologiske sammenhæng.
 
Pollenanalyse: Paradigmeskift og udviklingstendenser
Bent Odgaard, Institut for Geoscience, Aarhus Universitet
I dette årti er det hundrede år siden Lennart von Post fremlagde pollenanalysen som redskab til at belyse fortidens vegetation. von Post så pollenanalysen som et redskab til at belyse skovhistorie og som dateringsmetode. Med opdagelsen af betydningen af ikke-træpollen (NAP) i 1930-40’erne skete et paradigmeskifte over mod fokus på kulturlandskabets udvikling og pollenanalysen blev for alvor et arkæologisk redskab. 1950’ernes udvikling af kulstof-14 metoden betød at pollenanalysen blev frigjort fra sine dateringsforventninger og i 1960-70’erne blomstrede metoden op med fokus på pollenmorfologi, palæoøkologi, høj tidsopløsning og større forståelse af bevaringsforhold og tolkning af pollen i jordprøver. I denne periode kom også et øget fokus på metodekritik, som op igennem 1980’erne satte en udvikling i gang af numeriske og statistiske tilgange, og grundlaget for modellering af pollenspredning blev skabt. Dette førte i 1990’erne til en større forståelse for kildeområdet for pollen, herunder også betydningen af størrelsen af aflejringsbassinet. Fokus flyttedes over på undersøgelsesdesign, efter årtusindskiftet godt hjulpet på vej af nyudviklede simuleringsværktøjer til estimering af pollensedimentation et givet sted i et landskab. Sideløbende hermed har der i de sidste ca. 10 år været stor interesse for udvikling af metoder til at rekonstruere arealanvendelse og klima på basis af pollen. Dette har været understøttet af udvikling af store internationale pollendatabaser. Igangværende projekter søger at rekonstruere Central- og Nordeuropæiske landskabers vegetation i udvalgte tidssnit på basis af pollen. Computerstøttet automatisering af pollentælling er en anden lovende udviklingstendens, som dog står overfor en række udfordringer, før den for alvor kan forøge datamængden til rådighed for tolkninger af fortidens landskab.
 

Mesolitiske biografier som læst gennem 14C, 13C og 15N analyser

Erik Brinch Petersen, Københavns Universitet
Gennem kulstof 14 dateringer og målinger af de stabile isotoper, 13C og 15N, aflæses til dels kost og logi for de mesolitiske individer.
I det sydskandinaviske område er der idag kendskab til over et hundrede cases, og ingen andre områder i Nordvesteuropa når så høje værdier som her. Hidtil er 13C-værdierne blevet tolket som direkte udtryk for den marine kost, men da disse er afhængige af tid og sted, kræver sådanne sammenligninger en samtidig population fra samme lokalområde, for at give mening. Til gengæld bliver det nu også muligt at følge det enkelte individs bevægelse over større afstande.
 
Sygdom og erhverv belyst ved kviksølvanalyser fra grave
Kaare Lund Rasmussen, Institut for Fysik og Kemi, SDU
Foredraget vil præsentere nogle af de arkæometriske målemetoder, som udføres på Syddansk Universitet i Odense. Metoderne omfatter: 1) Sporstofanalyser af menneskeknogler; 2) Proveniensbestemmelse af brændt ler og keramik; 3) Analyser af pergament.
Der vil blive præsenteret nogle af vores målinger, samt planer for den retning, som vores forskning forventes at tage i de nærmeste år. Herunder ”kemisk livshistorie” og målinger på skeletter og jord omkring skeletter.   
 
Nye metoder/nye spørgsmål = nye resultater?

Ole Stilborg, SKEA-Stilborg Keramikanalyse & Stockholms Universitet
Nye metoder har nærmest fået status af ”prime mover” indenfor arkeometrien. Det er et af de bedste argumenter vi har for at arkæologerne skal finansiere analyser på deres fund. Et af problemerne med ”nye metoder” er imidlertid at andra analysemetoder dermed bliver ”gamle metoder” med lavere status trods at de er bedre testede og i de fleste tilfælde bedre tilpassede til de arkæologiske spørgsmål. Eftersom vores mål som arkeometrikere må være at bruge de metoder som er bedst egnede til materiale og problemstilling så kan denne nyhedsjakt skabe problemer. Vi bør derfor analysere hvilken type af ny metode der er tale om og om samt hvordan den kan tilpasses arkeometriens problemstillinger. Samt hvordan den på en frugtbar måde kan integreres med andre metoder. Hovedvægten bør dog som altid ligge på de spørgsmål som stilles til den arkeometriske analysen.
Inlägget afsluttes med et – forhåbentligvis – godt exempel på hvad man kan opnå med en ”gammel” metode: historien om hvordan to forskellige typer af finske kar mødtes i Sverige. 

 

Metoder til vurdering af in situ bevaringsforhold for våbenofferfundet i Illerup Ådal

Anna K.E. Tjelldén1 & Søren M. Kristiansen2, 1Moesgård Museums, Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, 2Geologisk Institut, Aarhus Universitet.
Ét af Nordeuropas rigeste offerfund fra jernalderen er fundet i en mose i Illerup Ådal. Dræning i 1950´erne blotlagde store mængder af våben fra år 200-500 e.Kr., hvilket resulterede i omfattende arkæologiske udgravninger foretaget af Moesgård Museum. Da udgravningerne blev indstillet i 1985 var over 15.000 genstande fundet, men 60% af mosen lå endnu uberørt tilbage, og senere undersøgelser har påvist, at der stadig ligger store mængder våben tilbage i den nordlige del af offermosen. Siden 1985 har der ikke været undersøgelser af bevaringsforholdene og om det resterende fund i offermosen er bevaret tilfredsstillende.
I forbindelse med et speciale på Konservatorskolen påbegyndtes i november 2008 metodeudviklingen af et omkostningseffektivt moniteringsprogram til overvågning af in situ bevaringsforholdene i den nordlige, fundrige del af offermosen. Ved en kombination af nye overvågningsboringer, langtids pejling af vandstand, analyser af vandkvaliteten i grundvandet og recipienter samt undersøgelse af floraen i området blev det muligt at kortlægge de risikofaktorer, der truer de resterende våben i Illerup Ådals offermose.
I en præsentation af ovenstående vil der fokuseres på konceptet for implementering af simpel og billig in situ monitering af bevaringsforhold og en vurdering af aktuelle trusler. Yderligere vil en diskussion af resultaterne give et generelt indblik i muligheder og begrænsninger for vurdering af in situ bevaringsforhold.
 
Hair in archaeology & anthropology – preservation and potential
Andrew S. Wilson, Archaeological Sciences & Centre for Skin Sciences, University of Bradford
Traditionally much of our understanding of hair biology is derived from research allied to the textile (sheep wool) and cosmetic industries (hair care/ grooming), as well as with dermatology (hair graying, hair loss and other dermatological conditions). This research now helps to inform our understanding of hair survival in archaeology under diverse conditions (e.g. in bogs, arid and frozen conditions). The following paper explores some of the significant recent developments in the utility of hair within archaeological and anthropological research. Hair’s ability to record information pertaining to the geochemical environment of an individual, together with the application of novel genetic techniques, present unique opportunities to reconstruct the individual, their environment, diet, physiological state and residential location. The relatively small sample size now required for scientific analyses makes both valuable historic and archaeological hair samples from excavation and museum collections suitable for analysis. The minimally-invasive nature of sampling hair from both people and animals also presents tremendous collection opportunities for modern ecological, medical and anthropological studies. 
 
POSTERS
Full-body CT-scanning af 30 gamle vestjyder

Tine Lorange, Museet for Varde By og Omegn
En gammelkendt tuegravplads ved Årre blev i efteråret 2008 genstand for nye undersøgelser i forbindelse med nedgravningen af jordkablet til havvindmølleparken Horns Rev 2. Gravpladsen er undersøgt første gang i 1892 og igen i 1953-1954. Den blev anlagt i begyndelsen af førromersk jernalder ca. 500-400 f.Kr. og har været i brug i nogle hundrede år. Gravpladsen på ca. 12 ha er én af de største i landet fra denne tid, og op mod 1000 mennesker er begravet her. Indtil videre er der undersøgt ca. 5 ha og udgravet omkring 450 grave.
Ved udgravningen i 2008 hjemtog vi ca. 30 urner, som vi valgte at udgrave foran publikum i et interimistisk laboratorium i museets udstilling. Men inden vi åbnede urnerne, blev de alle CT-scannet. Vi var så heldige, at HjerteCenter Varde beredvilligt stillede deres CT-scanner til rådighed for vores undersøgelse og sammen med radiograf Morten Bruun Krarup, der brugte en dag af sin ferie på projektet, fik vi i efteråret scannet urnerne. CT-scanning er en forholdsvis ny metode inden for arkæologi, der efterhånden er blevet anvendt på en del arkæologisk materiale. Plancherne fortæller dels om de arkæologiske undersøgelser og dels om scanningsresultaterne.
En metode for aldersvurdering  af skandinaviske børn i middelalderen, baseret på længden af rørknoglerne.

Charlotte Primeau1, Laila Friis2, Birgitte Sejrsen2 & Niels Lynnerup1.1Antropologisk Laboratorium, Københavns Universitet., 2Retsmedicinsk Institut, Københavns Universitet.
Den foretrukne metode for aldersvurdering af arkæologiske børneskeletter, er i dag, en vurdering af tandudviklingen. I tilfælde hvor der ikke er noget tandmateriale til stede, kan sammenvoksning af epifyserne eller længden af rørknoglerne bruges i stedet. Aldersvurdering på baggrund af længden af rørknogler fra en nutidig population fra USA er den fortrukne metode på nuværende tidspunkt. Ind til nu har ingen data været udviklet specifikt for aldersvurdering af skandinaviske børneskeletter på baggrund af rørknoglernes længde.
Problemet med at bruge data udviklet fra en anden population er at dette kan give en misvisende aldersvurdering, grundet utilsvarende vækstmønstrer.
Dette studie er udviklet på 58 børneskeletter fra den danske middelalder i alderen fra ca. seks til tyve år. Alderen er fastsat ud fra tandudviklingen. En tabel med regressionsformularer er derefter udviklet ud fra længden af rørknoglerne og tandalderen på disse 58 individer, for knoglerne enkeltvis og for knogler fra øvre og nedre ekstremiteter sammenlagt.
Længden af rørknoglerne fra disse 58 børneskeletter er derefter vurderet med tre forskellige aldersmetoder; 1) denne regressionstabel, 2) ud fra længderne af rørknoglerne fra en arkæologisk børnepopulation fra USA, og 3) ud fra længderne af rørknoglerne fra en nutidig børnepopulation fra USA. Resultaterne viser at aldersvurderingerne på baggrund af data fra arkæologisk materiale har et mere tilsvarende aldersresultat end aldersresultaterne på baggrund af data der stammer fra en nutidig population. Aldersberegningerne mellem de to arkæologiske data er gennemsnitlig ca. et år. Aldersberegningen mellem disse regressionsformularer fra arkæologiske data og metoden fra nutidig data tiltager med alderen indtil en maksimum aldersforskel på ca. seks år.
Dette studie viser nødvendigheden af at bruge en metode der er udviklet specifikt til den population der analyseres og den negative konsekvens hvis en aldersmetode der er udviklet på anden populationsdata tages i brug. Endvidere viser dette studie at aldersberegning på børn fra den danske middelalder, med disse regressionsformularer, kan udføres med en rimelig præcision.